Charlotte

Psykoterapeut MPF ved Fri Terapi

Om migJeg er født i 1979 og bor på Nørrebro med min kæreste. Jeg har to børn fra tidligere forhold, som begge er flyttet hjemmefra og ved at finde sin egen vej i livet.Jeg har selv gået i terapi ad flere omgange. Jeg har, ligesom alle andre, oplevet perioder med sorg, tab, kriser og store forandringer, hvor jeg selv har haft brug for en tryg relation at læne mig ind i. For mig er det en naturlig del af livet, at vi indimellem har brug for, at nogen holder os lidt i hånden. Derfor betyder den personlige kemi, tillid og tryghed i den terapeutiske relation meget for mig.Jeg har altid været nysgerrig på mennesker og de historier vi bærer med os. Det er nok også derfor at jeg også er blevet forfatteruddannet og vild med litteratur. Jeg elsker at fordybe mig i forskellige karakterer og deres indre liv, valg og relationer. Jeg læser næsten alt og har en forkærlighed for det poetiske og enkle i asiatisk litteratur.

Uddannelse & ErfaringJeg er uddannet Cand. Mag i pædagogik og psykologi og eksamineret i personlighedspsykologi og socialpsykologi. Efterfølgende har jeg terapeutisk videreuddannet mig på Skolen for evidensbaseret psykoterapi. Jeg er godkendt psykoterapeut MPF og medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder ud fra deres krav om faglighed og etik.Jeg har arbejdet som behandler i psykiatrien på Psykoterapeutisk ambulatorium for ikke-psykotiske lidelser. Her har jeg blandt andet arbejdet med udredninger, gruppeterapi og individuelle terapiforløb.
Jeg har derudover arbejdet som projektleder i Reden Ung på Vesterbro, hvor jeg arbejdede med unge i udsatte positioner.
Tilsammen har mine uddannelser og mit arbejdsliv givet mig en bred erfaring med mennesker og med de mange forskellige måder, livet kan udfordre os på.I dag arbejder jeg som psykoterapeut og er deltidsansat hos klinikken Fri Terapi. Jeg har derudover personlig indsigt i LGBTQ+ personers liv og problematikker samt særlig viden om køn, identitet og transition. Du er velkommen hos mig, uanset hvem du er og hvor du befinder dig i livet.

Terapeutisk tilgangJeg har gennem min uddannelse og arbejde, stiftet bekendtskab med flere forskellige terapeutiske tilgange. Jeg er særligt inspireret af de dynamiske terapiformer, bl.a. neuroaffektiv teori og emotionsfokuseret terapi, men er også erfaren indenfor de mere kognitivt orienterede metoder.Jeg tror ikke på en bestemt opskrift eller tilgang, der passer til alle og ser det som en stor fordel, at jeg har så bred erfaring.Jeg tager udgangspunkt i dig, det du kommer med og det du har brug for. Den terapeutiske relation er central i mit arbejde, hvor vi sammen finder ud af, hvad der giver mening at arbejde med og hvordan vi bedst gør det. Tryghed og tillid mellem os, er et vigtigt fundament for, at udforske de ting som er svære, og samtidig turde udfordre de mønstre, der måske står i vejen for det du ønsker.

Priser og kontaktFørste samtale - 400 kr.
Den første samtale giver os mulighed for at mødes, tale om det, du kommer med og mærke efter, om vi er et godt match, og om jeg er den rette terapeut for dig.
Efterfølgende samtaler - 750 kr.
Book første samtale herBook efterfølgende samtaler herBooking foregår gennem klinikken Fri Terapi som er målrettet singlekvinder, men jeg tager også imod klienter i andre livssituationer. Du er velkommen hos mig, uanset hvem du er og hvor du befinder dig i livet.Og har du spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en mail til mig på:
[email protected]